Hvordan rengør og plejer man egentlig et lammeskind? Læs vores guide og find ud af præcis hvad du skal gøre, for at holde dit lammeskind pænt og rent altid.
Lammeskind og fåreskind bliver for hvert år mere populære, og det er forståeligt. Skindet er et biprodukt fra en kødproduktion, som ellers skulle smides ud.
Da man begyndte at viderearbejde med at lave dekorationsskind, sikrede man ikke kun flere arbejdspladser, men man sørger også for at få brugt hele dyret, uden noget skal gå til spilde.
Hvordan vasker man ægte lammeskind?
Da lammeskind er et naturprodukt, er de meget lette at holde, og de holder sig som oftest altid rene på egen hånd. Lammeskind har nemlig et naturlig indhold af lanolin. Lanolin er en slags uldfedt, der både renser og blødgør skindet. Det er blandt andet det, der gør lammeskind så naturligt smukke.
Men hvis det sker, at lammeskindet bliver meget beskidt, stiller man ofte spørgsmålet: Kan man vaske et lammeskind?
I dette indlæg vil I få inspiration til at vaske jeres lammeskind.
Kan lammeskind vaskes?
Det korte svar er både ja og nej.
Når man spørger, om man kan vaske et lammeskind, er det oftest spørgsmålet om, man kan vaske det i en vaskemaskine. Generelt set skal en vask i vaskemaskinen med ens lammeskind være den allersidste udvej, uanset om der står, det kan vaskes eller ej.
Det kommer altid an på det individuelle skind, om det kan vaskes eller ej. Derfor er det vigtigt, at I får nogle informationer inden, I vælger at vaske jeres skind.
Hvordan rengøres lammeskind?
Større pletter kan du få af, hvis du vasker lammeskindet i hånden med uldvaskemiddel. Det skal være i koldt eller lunkent vand. Det er vigtigt, at du sørger for, at lammeskindet ikke bliver gennemblødt, og at læderet på bagsiden forbliver tørt.
Mindre pletter kan du bare tørre af med en fugtig klud.
Hvordan garver man lammeskind?
Hvis overstående råd ikke hjælper, er den eneste løsning at vaske lammeskindet i vaskemaskinen. Hvorvidt skindet kan vaskes i vaskemaskinen, afhænger af skindets garvning. Her er 3 forskellige garvningsformer:
- Medicinsk garvning: Læder og skind er gultonet.
- Vegetabilsk garvning: Lyserødt læder og hvidt skind.
- Normal Garvning (med salte): Lyst læder og naturlig skindfarve
Sammenlignet med de naturligt lyse farver kan man selvfølgelig også få farvet varianter og naturligt mørke skind. Skind, der er farvet, er som oftest normal garvet (med salte), og det samme gælder med mange af de naturlige mørke skind.
Det kan også forekomme, at naturlige skind har forskellige toner, da de er vegetabilsk garvet. Her anbefaler vi altid, at I forhører jer, så I er helt sikre på farven.
Vores populære baby lammeskind er medicinsk garvet og uden nogen som helst former for kemikalier. Det er den perfekte gave til det nyfødte barn og kan bruges af barnet igennem hele barndommen. Find det her.
Hvilke skind kan jeg vaske i vaskemaskinen?
Medicinske og vegetariske garvet skind kan du sagtens vaske i vaskemaskinen. Hvis du vasker disse skind, skal skindet vaskes ved lav temperatur (maks 30 grader). Du skal anvende et specielt vaskemiddel med naturligt lanolin, du må ikke benytte skyllemiddel, og skindet skal vaskes alene. Du skal også fjerne centrifugering og ekstra vand.
Bagefter når du skal tørre dit skind, må det ikke være i en tørretumbler. Hæng i stedet skindet i et rum der er godt luftigt. Skindet skal beskyttes mod direkte sollys og direkte varmevirkning, eksempelvis mod en radiator eller hårtørrer. Trækker I i skindet regelmæssigt, mens det tørrer, sikrer man altså, at læderet får den samme form.
Lammeskind der er garvet normalt, skal man ikke vaske i vaskemaskinen. Saltene vil under vasken blive udvasket, og skindet vil derfor blive ødelagt.
Et skind der er blevet vasket i vaskemaskinen vil ikke se præcist ud, som det gjorde før. Håret på skindet vil filtre sammen, og læderet vil virke hårdt.
Læderets hårdhed kan man formindske, hvis man trækker i læderet under dets tørring. De filtede hår kan man med en lammeskindsbørste adskille fra hinanden, men selvom man gør alt dette, vil man sandsynligvis ikke få den tilstand, som skindet havde før vask.
Her kan du læse om, hvordan man fjerne pletter.
Hvordan vedligeholder man lammeskind?
Hos Lammeskindet.dk anbefaler vi, at du undgår at vaske dit lammeskind i vaskemaskinen. Fjern i stedet pletterne med en fugtig klud eller med en børste (find din egen her). Hvis du regelmæssigt ryster og en gang imellem støvsuger dit lammeskind skånsomt, sikrer du en lang holdbarhed, der både kan ses og mærkes.
Hvis du ikke er helt sikker på vask af lammeskind, er du altid velkommen til at spørge os. Skriv en kommentar, E-mail eller ring til os.
Kommentarer
-
Hej. Jeg havde fået et virkelig flot og stort hvidt, svensk lammeskind, men desværre kom jeg en dag hjem til, at min aloe vera plante var faldet ned over det og havde efterladt både gulligt aloe vera saft og jord i skindet, som var umuligt for mig at få ud ved at ryste det. I min uvidenhed gik jeg derfor igang med at forsøge at vaske det ud i hånden, og endte med at et godt stykke af skindet blev gennemblødt på bagsiden også. Jeg brugte en opløsning af koldt/lunkent vand og flydende sæbespåner, men står desværre nu med en bagside, som er stiv og ru som sandpapir og er blevet meget misfarvet, så det vaskede område ser næsten beskidt ud ift. resten. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, og vil høre om jeg kan redde det og hvorfor vand og sæbe gør sådan ved skindet?
-
Hej Laila, sikke en god ide at lade lammeskindet gå i arv. Når du siger at det er pænt efter alle de år, så tænker jeg at du måske ønsker at gøre det blødt igen? Nu ved jeg ikke hvilket skind du har, men hvis det dengang blev købt til et barn, så har det muligvis været et lammeskind fra New Zealand. Disse lammeskind er meget nemme at friske op, så du kan gøre føølgende: - Læg lammeskindet i en plastikpose og så i fryseren. Du må ikke folde det for meget sammen, det skal ligge ‘frit’. Tag det ud igen efter 24 timer og lammeskindet vil have genetableret sin bløde og rene struktur. - Tag skindet og stræk det nedad en hård bordkant. På denne måde gør du selve skindssiden blød. - Er skindet langhåret, kan du med fordel tage en lammeskindsbørste (Eller en karte til hund) og børste skindet igennem, så pelsen bliver flot og glat. Jeg håber at det lykkes dig at gøre lammeskindet flot igen! Bedste hilsner Anne Mette fra lammeskindet.dk