Lammeskindet har været på felttur og undersøger fåreskindets historie. Har du også bøvlet med at finde ud af, hvordan du skal garve dit skind eller bare undret dig over hvordan man får de blødeste og lækreste skind? Så læs med her og bliv klogere på både vikingetiden og garveteknikker.
I Kristihimmelfartsferien var jeg så heldig, at få lov til at besøge Moesgård Museum, som er et kulturhistoriske museum placeret lige syd for Aarhus tæt på skov og strand.
Jeg havde en aftale med Sara Heil Jensen, som er leder af Moesgård Vikingetræf. Hun er i daglig tale høvding og passioneret vikingeekspert. Sara nøjes ikke med at formidle sin viden gennem skrift og tale på traditionel vis.
Hvis man finder hende på Moesgaard, som jeg gjorde på en solskinsdag i det udendørs indhak på sydsiden af det nybyggede museum, ser man en levendegørelse af vikingetidens beklædning og håndværksteknikker.
En arbejdsgruppe af frivillige var sammen med Sara mødt op for at forberede årets store vikingetræf og sad med sysler som håndsyning af lædersko og nålestrik.
Det var ret fascinerende at se hvordan Sara indfarvede tekstiler i forskellige nuancer med planter og blade i store gryder over åben ild – det var alt sammen meget autentisk og det var fascinerende at få et indblik i en tid og en livsstil, som er fjern fra den digitale hverdag på Lammeskindet.dk’s kontor.
Jeg var selvfølgelig mest spændt på at høre mere om fåreskind, særlig hvordan man har brugt fårenes skind og pels i vikingetiden. For selvfølgelig har man brugt fåreskind i vikingetiden.
Vi har sågar fund af lædersko fra vikingegrave. Et andet interessant arkæologisk fund er en kappe fra jernalderen, hvor pelsen på fåreskindet er bevaret. Mest har man nok anvendt fåreskind til uld og sejl.
Som tillægsinformation fik jeg også fortalt, at der i middelalderen også blev garvet egern, bævere og murmeldyr i Danmark. Faktisk har man også fundet et kattegarveri fra den tid, men det spurgte jeg ikke mere ind til, selvom det lægger op til et helt nyt fascinerende kapitel om vores pelsforbrug helt tilbage til middelalderen.
Det jeg vil fokusere på, er at gengive nogle fascinerende fremgangsmåder til garvning af fåre- og lammeskind. Det er alt sammen blevet efterprøvet af Sara.
Hvordan garvede man skind i vikingetiden?
Først skal vi skelne mellem læder og pelsskind fordi man ved forberedelsen til ruskind og læder skal have fjernet hårene. Man kan bruge alle garvninger til både pelsskind og skind uden pelsen. Hvis du gerne vil garve skind som en ægte viking skal du læse med her.
Tørgarvning med urin eller alun
Man kalder denne fremgangsmåde for en tørgarvning fordi man tørrer skindet ud med salte og garver skindet med urin eller alun. Jeg var nødt til at spørge Sara om hun virkelig mente urin, og ja, det kunne f.eks. være mennesketis. Alun er et metalsalt, som har været kendt siden oldtiden.
Når dyret er slagtet kan man enten lade det tørre eller gå direkte videre til næste proces. Sara forklarede at de lange processer gjorde, at man ikke havde mulighed for at garve alle sine skind med det samme.
Man kan derfor spænde skindet ud og lade det tørre, så det bliver helt stift. Så har man egentlig et helt råt skind, som man kan arbejde videre med senere.
Men hvis du på flittig vikingemanér gerne vil påbegynde garvningen med det samme, så lægges skindet i salt. Når du tager skindet op kan saltet rystes af. Sara fortalte mig, at jeg nu skal tage mit skind og smide det i åen (for det har man helt klart haft i nærheden hvis man levede i vikingetiden).
Herefter skal skindet tages op af åen og så er skindet klar til at komme i garvevæsken. Hvis du bruger urin kan du nøjes med at lade det ligge i et døgn, men hvis du bruger alun skal skindet ligge der i en hel uge. Herefter skal skindet spændes på en ramme og strækkes. Til sidst skal skindet børstes.
Vegetabilsk garvning
En vegetabilsk garvning kaldes også en syreholdig garvning og egner sig både til læder og pelsskind. I vikingetiden har man garvet skindene med bark, ask, elm og hassel, men det bedste har været garvninger med eg.
Forberedelse til at lave læder og ruskind
Hvis man ønsker et skind uden pelsen er det første der sker selvfølgelig at dyret slagtes. Det er en fordel hvis man gør dette i en tør og varm tid. Kødet skrabes af og nu skal man lade skindet rådne lidt ved at lægge det i en basisk læskekalk. Det vil løsne hårene, som så kan fjernes og huden er nu klar til at blive garvet til læder eller ruskind.
Sara fortalte entusiastisk om ruskind og jeg vil nu prøve at gengive en hel del fagord, som er vigtige at få med når man som viking skal lave ruskind. Ruskind betyder at både hår og epidermus er fjernet. Okay hvad er epidermus? Det er både hårsække og follikler. Okay hvad er follikler?
En follikel er der hvor hårsækken gror. Man fjerner dermed både kødsiden og narvsiden. Og hvis du, som jeg også er i tvivl, så er narvsiden den side hvor der har været pels.
Jeg mærkede en tydelig passion hos Sara når vi talte om ruskind, men faktisk endnu mere entusiasme da hun fortalte om buckskind, som er det lækreste og blødeste ruskind.
Processen går ud på, at man lader skindet gå fra basisk til neutralt og til en sur garvning. Det betyder, at man skal starte med at vaske skindet i let syreholdigt vand (f.eks. vand med lidt eddike i). Det næste der skal ske kaldes:
Fedtgarvning eller hjernemassegarvning
Jeg havde ikke lige regnet med at hjerne ville være en del af ingredienserne, men hvis du vil garve dit skind som en ægte viking, så beskriver jeg her Saras fremgangsmåde:
- Kog en dyrehjerne i vand (f.eks. hjernen fra det dyr du har slagtet og som nu skal give dig dit skind). ”Du skal lave en hjernesuppe”, sagde Sara faktisk rigtig begejstret. Dyrehjerne har nemlig samme egenskaber som shampoo, som er en emulsion af olie og sæbe. Så hvis man ikke lige har en dyrehjerne, så kan man også bruge vand tilsat 1 dl olie og 1 dl sæbespåner.
- Nu skal skindet bades og vrides i ”hjernesuppen” og du skal, som Sara insisterede på, gentage badningen og vridningen til skindet er helt fyldt af det.
- Nu skal skindet spændes på en ramme og så skal der skrubbes med noget der har en blød ende, f.eks. en hjortetak – altså en ikke-skærende ende. Hvis du skal være rigtig vikingeagtig foreslår vi at du bruger noget fra naturen eller et dyr. Det der sker nu er, at du strækker skindet for at bevare blødheden. Jeg fik forklaret af Sara, at man ved at strække det slår limforbindelserne i skindet i stykker.
- Tag skindet af rammen.
- Til sidst skal du ryge skindet med frisk træ over et bål. Det sidste trin er vigtigt fordi det betyder at dit skind kan tåle at blive vådt. Hvis du springer rygningen over vil dit skind nemlig blive stift når det bliver vådt.
Hvornår begyndte vi egentlig at bruge skind fra får i Danmark?
Når vi taler om vikingetiden omfatter det tiden fra år 800-1050, altså godt 1000 år siden. Men faktisk skal vi helt tilbage til bondestenalderen, år 4000-1700 f.Kr., for at få hele fårets historiske perspektiv med, idet man, ret revolutionerende for danskernes leveforhold, indførte agerbrug og derfor også indførte fårebestand til husholdningens livsgrundlag.
I bronzestenalderen har vi fund som viser, at man har udnyttet fårenes uld og endda havde en avanceret tekstilproduktion. Men fårene så slet ikke ud som vi kender dem i dag. De har været mindre og dækhårene har været stride.
Oldtidens får har lignet den svenske gotlandske race og den norske spælsau.
Sara er beviset på, at historie indeholder brugbar viden, som kan overføres til i dag. Metoderne virker ligetil, hvis man altså har pladsen og selvfølgelig tiden til at eksperimentere.
Jeg er overbevist om, at det er ret værdifuldt at garve sit eget skind og hvis jeg havde både et får, en å, en hjortetak og et åbent bål, så ville jeg gå i fuld gang her i pinsen.
Hvis man ikke er tilfreds med resultatet, kan man jo altid tjekke ind på Lammeskindet.dk og finde sin yndlingsrace, f.eks. et naturligt gotlandsk, islandsk eller østrigsk skind og købe sig til et professionelt garvet kvalitetsskind, der stadig er helt naturligt.
KØB DIG TIL AUTENTISKE VIKINGESKIND UDEN AL BØVLET MED HJERNESUPPE
Vi har naturlige hvide, sorte og spottede østrigske skind.
